Certificerede lystfiskerguider i Limfjorden

- Lokale lystfiskere i Limfjorden hjælper dig med at komme godt igang med fiskeriet.

Guiderne har forskellige forcer indenfor fiskeri, område kendskab, sprogkundskaber mv., men fælles for dem alle er, at de er garvede lystfiskere med et stort lokalkendskab til fiskeriet i Limfjorden og Havørred Limfjorden netværket. Når du kontakter guiden er det vigtigt, at du beskriver dig selv og dine forventninger, så guiden kan tilrettelægge jeres tur sammen bedst muligt.

Betaling og booking

Havørred Limfjorden ser guiderne som ambassadører for det lokale fiskeri, og som et attraktivt tilbud for de lystfiskere, der gæster Limfjorden. Prisen for guidning varierer fra guide til guide afhængig af den service, guiden tilbyder gæsterne. Havørred Limfjorden har ingen andel i guidernes indtjening og betaling foregår direkte til guiden.

Guiderne skal leve op til følgende krav:

  1. Udlevering af relevant informationsmateriale om fiskeri i Limfjorden, oplysning om arrangementer for lystfiskere og mulighed for bådudlejning og andre tilbud der udbydes af netværket.

  2. Information om og hjælp til køb af det lovpligtige fisketegn (www.fisketegn.dk)

  3. Sælger guidebogen ”Lystfiskeri i Limfjorden – en guide til havørredfiskeri”.

  4. Hvis guiden benytter båd/kajak ol. i den service der leveres skal disse altid fremstå i god vedligeholdt stand, og retningslinjer fra Søfartsstyrelsen skal overholdes.

Har du lyst til at guide lystfiskere i Limfjorden og ønsker du at indgå i netværket og blive certificeret som lystfiskerguide kan du søge HER .

 
 OP